Når du opsøger en psykolog, kan det være starten på en rejse/proces, hvor du føder en mere ægte version af dig selv. Jeg ser mig selv som en slags fødselshjælper i denne proces.
Kriser består af en række ubehagelige følelser. De er ikke farlige, men de fortæller dig, at der er noget, du skal gøre anderledes, end du hidtil har gjort. Selvom kriser opleves som meget ubehagelige, ser jeg dem som en vigtig del af den personlige udvikling og et perfekt udgangspunkt for forandring. De modner os og gør os klogere. Kriser kan for eksempel være depression, stress, tab eller andre overgange i livet. Mit mål er, at du kommer igennem krisen med fornyet selvforståelse, autenticitet og ressourcer, du ikke vidste, du havde.
Et liv i balance forudsætter selvaccept. Igennem vores opvækst bliver vi af vores omgivelser fyldt med koncepter omkring hvad der er rigtigt og forkert. Det betyder at vi ofte søger at undertrykke kvaliteter såsom vrede, ked af det-hed og andre egenskaber, som vi har lært at opfatte som uperfekte. Men perfektion er i mine øjne at have adgang til alle sine sider og kunne mærke, hvad der godt, og hvad der ikke er godt for en selv. Når du accepterer vrede, kan du for eksempel bruge den til at sætte grænser. Når du accepterer ked af det-hed, kan du bruge den til at ændre på det, der ikke er godt for dig. Hvis du undertrykker disse følelser, kan det være svært at skabe forandring i livet. Via accept af de forskellige sider af dig selv kan du opnå den helhed og autenticitet, som du skal bruge for at kunne navigere i livets kompleksitet.
Børn har ubegrænset adgang til deres følelser. Hvis du observerer børn, kan du opleve, at de er opløst af gråd for fem minutter senere at være ved at dø af grin. De har adgang til et slot med mange rum, der hver repræsenterer en følelse. Nærighed, grådighed, begejstring, egoisme og så videre. Igennem livet møder vi andres negative holdninger, når vi udlever disse følelser, og lukker gradvist ned, rum for rum. Som voksne kan vi opleve at slottet er blevet til en to-værelses lejlighed. Nu har vi ikke længere adgang til den skefuld grådighed, der skal til, når vi vil bede en om forfremmelse eller lønforhøjelselse. Eller den egoisme, der skal til for at kunne prioritere sine egne behov i tider med underskud. Eller den begejstring, der gør at vi kan se positivt på livet i udfordrende situationer. I vores stræben efter at være det gode menneske, nægter vi os selv adgang til disse følelser. Men for at være et godt menneske skal man have overskud, og det får man ved at passe godt på sig selv.